Mmmm..... cookies...

Afdeling

Kløverbo
645-0

Kløverbo er et attraktivt bofællesskab i Børkop for folk over 50 år.

Det er et eftertragtet område i Børkop, som er kendt for godt sammenhold og gode fællesarealer.

De 12 huse blev bygget i 2001, og bofællesskabet optager kun enkeltpersoner og par over 50 år, som ikke har hjemmeboende børn.

Alle huse er opført som dobbelthuse med udhus, terrasse og mindre have.

Boligerne er udstyret med komfur med keramisk kogeplade, udtræksemhætte og køleskab.

Boligerne er ældrevenlige og kan med få midler ændres til plejekrævende boliger.

Husene er beliggende i et boligområde med stiforbindelse til busstationen samt gode muligheder for indkøb af dagligvarer.

Der er samtidig et centralt beliggende fælleshus på 132 m2 med sal, anretterkøkken, vaskerum, hobbyrum, gæsteværelse og toiletter.

Hvis du opfylder ovennævnte kriterier, kan du skrive dig op på ventelisten.

Boliginfo

Adresser

Kløverbo 1 - 23,
7080 Børkop

Boligtype

Antal boliger

12

Energimærke

C

Andet

Altan: Nej
Elevator: Nej
Husdyr tilladt: Ja

Værelser

2-3

Størrelser

76-83 m2

Husleje

6138-6651 kr.

Indskud

17500-19200 kr

Ventetid

2-6 år.

Skriv dig op her!

Vis i nærheden
Skoler
Indkøb
Transport

Klausuler

ANTENNE: Lejer skal selv tilmelde sig antennesignal og betaler direkte til udbyder. Gaurslund Sogn Antenneforening leverer signal. Se evt. mere på www.gsaf.dk.

Afdelingen er bygget som et bofællesskab for enlige eller par over 50 år og uden hjemmeboende børn. Ved underskrift af lejekontrakten bekræfter man at opfylde disse betingelser.

Det er tilladt at have 1 kat eller 1 hund, max højde 35 cm. Henvendelse til Varmemesteren for underskrivelse af en husdyrstilladelse. Hunden skal være forsikret, policen skal forevises Varmemesteren. Hunden skal føres i snor på afdelingens arealer og efterladenskaber skal fjernes af ansvarlig ejer. Der må desuden holdes småfugle (op til 5 stk.) og små gnavere i bur (dog ikke kaniner). Krybdyr som f.eks. slanger, firben, skorpioner og skildpadder er ikke kæledyr og derfor ikke tilladt i boligen. Der må ikke holdes farlige eller giftige dyr, eller dyr der af offentligheden kan opfattes som farlige skadedyr eller giftige som f.eks. rotter. Det er tilladt at have et akvarium på op til 300 liter. Følgende hunderacer er ikke tilladt: Amstaff, Bullmastiff, Bullterrier, Dogo Argentino, Dogue de Bordeaux, American Bull Terrier, Pittbull Terrier og Tosa Inu samt krydsninger, hvor blot en af disse racer indgår. Dyrene må ikke være generende for omgivelserne ved f.eks. deres opførsel, lugt eller støj – herunder gøende hunde.

Såfremt der i lejemålet er forberedt til opvaskemaskine, forefindes der som udgangspunkt ikke et skab, da der vil være hulrum med plads til egen opvaskemaskine.

Tilbygninger så som skure, udestuer, overdækkede terrasser, plankeværk m.m. må forventes fjernet inden indflytning.